Sandwichmodellen

Kender du sandwichmodellen? Den lærte jeg for en milliard år siden, da jeg tog en forkortet HH.

Den er fantastisk. Og det bedste er, hvor mange der IKKE har hørt om den. Hvilket er sørgeligt – når den nu er så fantastisk!

Den er kort og nem at bruge: Lever altid en dårlig nyhed i midten af sandwichen, omgivet af to gode sætninger.

F.eks. er tiden kommet til at informere din teenagesøn om, han skal rydde op, bære brugt service ud i køkkenet og smide sit tøj til vask. Du VED, han bliver vildt sur. Det er også urimelig at bede ham om at gå væk fra sit spil i ti minutter.

Så ifølge sandwichmodellen gør du følgende:

1: Henning, din far fikser nettet i aften, så du får hurtigere net. [Henning jubler og går i gang med at snappe sine venner for at aftale, de skal spille til den lyse morgen]

2. Henning. Helt ærligt. Jeg kastede op i munden, da jeg kom ind på dit værelse i morges. Du skal rydde op. Du skal lave smide dit tøj til vask. Du skal bære dine glas og tallerkener ud i køkkenet. Du har en time! [Henning begynder at oparbejde et vulkanudbrud]

3. Henning. Lige det sidste: Jeg har købt nogle romkugler, det er jo trøffeltirsdag i Føtex. Du må tage tre af dem, når du er færdig. [Henning er færdig med sine pligter, inden er du er færdig med sætningen]

Og det er sandwichmodellen i sin skønneste form. Den kan bruges til alt, i alle situationer. Måske med undtagelse af den 8-årige der gik i vrede, da han fik at vide, han larmede og skulle stoppe. Og derfor ikke hørte den sidste del af sandwichmodellen.

Jeg håber, andre kan få glæde af den – hermed er budskabet givet videre.

Hav en god mandag.

Hilsen Stine

Author

stine@xn--blogogbger-6cb.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Skøre dage på kontoret#9

januar 13, 2021

Skøre dage på kontoret#10

januar 20, 2021