Hjemmeskole

Har du også mindre børn, der er kørt døde i de samme 300 opgaver i grammatikrytteren og matfessor (som jeg indtil videre har spottet to fejl i, skidegodt) og som er helt døde i blikket, når du nævner ordet “skole”? Så læs med her:

Jeg har tre børn hjemme. En i gymnasiet, en i 7. klasse og en i 2. klasse. De to ældste er helt selvkørende, jeg er kun indover, hvis de beder om hjælp.

Den yngste er i skole hos mig. Han kan ikke sidde alene og vil faktisk også helst sidde med mig ved siden af. Det er superhyggeligt, og jeg får et indblik i, hvordan han arbejder og hvad han faktisk kan (og gider).

Dansk og dansk grammatik er en lidelse! Ja, også for mig. De to store hadede også begge dele, og jeg spurgte dem hvorfor, hvortil de svarede, at de var fordi det var så kedeligt. De skulle terpe hele tiden, lave kedelige opgaver, læse kedelige tekster og der var for meget af det samme.

Sådan er det stadig. Der er 8 år mellem min ældste og min yngste og man bruger stadig metoder, der ikke virker. Det er der en undersøgelse, der viser, se her:

https://videnskab.dk/kultur-samfund/forskere-efter-ny-rapport-grammatik-i-skolen-goer-ikke-boernene-bedre-til-at-skrive

Min ældste er fonetisk ordblind, hvilket blev opdaget i 8. klasse, da hans fantastiske lærer spottede, han var underlig langsom til nogle ting, selv om han er kvik nok. 8 klasse!! Helt ærligt, det kan Folkeskolen altså gøre bedre.

Og stop så med Grammatikrytteren, som alle hader, endeløse sider med ental og flertal og så videre og så videre. GAAAAB

Så jeg har lavet mit eget materiale. Vi tager udgangspunkt i min yngstes interesser og arbejder ud fra det. Og når skolen begynder igen, tager vi en time om ugen, hvor vi samler op på det, de (ikke) har lært i skolen.

Dagens konvolutter – i dag var det dansk, billedkunst og rumforståelse (hvor jeg så måtte stå af)

Vi prøvekørte det i dag og jeg må melde stor succes! Min yngste har siddet helt stille, på samme plads, uden at køre rundt og sige skydelyde I TO TIMER! Det er vist første gang, siden han begyndte i skole.

Her er nogle af opgaverne

Vi kørte bare på, startede med læsning fra læsebogen i skolen – det er han helt tryg ved, så ingen grund til at ændre på det.

Han fik lov til at skrive præcist, hvad han havde lyst til og ja, alle sætningerne var noget med at skyde, krig, kanoner og så videre. Men han gad og det er det, der tæller.

Sidste konvolut var “PAUSE OG POPCORN” og han blev så glad, at han dansede rundt og helt glemte, han havde siddet stille i to timer. Det er fantastisk, og jeg er glad!

Vi fortsætter mandag. Jeg har lavet materiale med nogle tabeller og en/et-navneord. Og selvfølgelig en belønning i sidste konvolut. Jeg skal ud at købe 20 poser popcorn i weekenden.

God weekend derude, jeg håber, det kan virke inspirerende.

Hilsen Stine

Author

stine@xn--blogogbger-6cb.dk

Comments

Mormor
januar 29, 2021 at 1:18 pm

Så godt gået👍 Mormor har også alternative ideer til dansk🥰



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Manne og Mandse på eventyr

januar 27, 2021