Bliv bedre til at tegne – dem følger jeg på youtube

Jeg har altid tegnet. Indtil gymnasiet var det ikke specielt imponerende, men jeg har altid synes, det var fedt at sidde og tegne. Jeg har også været i gang med akryl, olie, akvarel, farveblyanter – you name it. Det hele er fantastisk! I gymnasiet fik jeg billedkunst og det var ret sjovt. Da jeg så også tog det som valgfag, begyndte jeg virkelig at rykke. Vores lærer var streng og kritisk, men på en god måde, så vi hele tiden oppede os for at gøre det bedre. De fleste af os i hvert fald…

Efter jeg blev gift og fik børn røg det lidt på hylden. Det fylder meget og tager lang tid, hvis man vil gøre det ordentligt, men nu er jeg startet op igen i januar 2021. Jeg har allerede fyldt en akvarelblok og to skitseblokke, så det går fremad.

Det bedste der er sket, siden jeg gik i gymnasiet i 1950’erne er, at vi er blevet beriget med youtube (jeg synger en hyldest til youtube inde i mig selv). Der er jo ikke noget, man ikke kan lære! Slut med bøger, hvor der altid mangler et trin i trin for trin-fremstillingen af, hvordan du tegner eller maler et eller andet. Eller de gange i timen, hvor du svævede væk og glemte at høre, hvad læreren sagde. Nu kigger du bare i din samling og ser videoen igen og igen, indtil det sidder fast. Jeg får sindssygt meget ud af at sidde og se en video og tegne med imens. Og hvis det er noget, jeg ikke lige kan finde ud af, f.eks. hænder, så pauser jeg, tegner, klikker tilbage, ser det igen, pauser og bliver ved sådan, til jeg fanger det. Så ser jeg så videoen igen næste dag, for lige netop hænder har jeg slet ikke styr på. Endnu.

Der er meget skidt og kanel på youtube. Nogle tegner i en stil, du slet ikke efterspørger. Nogle tegner alt for hurtigt. Nogle bruger en teknik, du ikke helt fanger. Og så lige pludselig, efter at have set 300 videoer, så finder du den perfekte video. Når jeg gør det, så hopper jeg ind på kanalen, ser et par videoer igennem, og er de alle af samme kvalitet som den første, så abonnerer jeg.

Den allerallerbedste, som tegner anime-stil er yderst underholdende udover at levere et budskab simpelt. Jeg gider ikke at have lange, komplicerede videoer, hvor de også taler om deres stueplanter og rejseplaner. Jeg vil bare lære at tegne, det må også gerne være sjovt.

HAM HER Han er jo fantastisk!!! Jeg kan lære ALT af ham.

Indtil videre har jeg lært dette:

En anden er hende her. Hun er fantastisk, fordi hun også beskriver de udfordringer, man har, når man begynder at tegne seriøst. Og hendes tutorials er lette at gå til

HAM HER er fantastisk, hvis du vil i gang med landskaber og har brug for simplificerede skyer og træer, der får din tegning til at se professionel ud ret hurtigt.

Et lidt højere plan er her. Det ser rigtig svært ud, men se lige et par videoer, han er faktisk god til at forklare, hvad der sker. Man kan jo altid vende tilbage, når man er blevet lidt bedre.

Til sidst er der Shayda Campbell. Hun tegner doodles og er også ganske ferm med akvarel. Hvis du vil i gang med at tegne noget, der hurtigt ligner noget ordentligt, fx bjerglandskab eller stueplanter, så er det her, du skal kigge. Hun er supergod og stille og rolig, jeg ser hendes videoer hver dag, fordi hun er så behagelig.

En dag får jeg styr på de hænder. AARGGHGHHH

Jeg håber, du vil prøve at se mine anbefalinger igennem, hvis du er i gang med at lære at tegne. Og forhåbentlig også kan bruge dem til noget. Jeg er ikke sponsoreret, men bare interesseret i at blive vildt god til at tegne. Lige så god som dem, jeg abonnerer på.

Hav en fantastisk fredag, vi slutter af med en lille panda. Jeg har redigeret farven på fødderne, fordi tegningen ikke var så pæn, da jeg overførte den.

Hilsen Stine

Author

stine@xn--blogogbger-6cb.dk

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *