De 7 dyder bliver opdateret. Vi starter med “Tro”

Hvorfor taler vi aldrig om de 7 dyder? Vi skal altid hives igennem de 7 dødssynder, så vi kan blive pålagt straffe nu og for evigt. Jeg synes godt, Kirken kunne trænge til fornyelse – især den katolske. Hvorfor skal vi altid høre om skyld, skam og straf? Kunne vi ikke køre lidt belønningsstrategi? “Du kom i kirke i dag for første gang i 15 år! Godt nok til din egen begravelse, men hvor er det dejligt at se dig.”

Nej, i stedet bruger man straffen. Du har ikke været i kirke i 15 år og nu ligger du der i en kiste. Formodentlig omsluttet af Helvedes flammer allerede. Iført fløjlstøj mens Hansi Hinterseer spiller lige så højt som Powers udendørs højttalere.

Her kommer de 7 dyder i spil. Det er da nemt at bruge som udgangspunkt som belønningsstrategi. Især når de leveres af Manne og Mandse.

De 7 dyder startede med 4 kardinaldyder, beskrevet af de græske filosoffer, gjort populære af Platon:

  1. Visdom
  2. Retfærdighed
  3. Mod
  4. Selvbeherskelse

I den tidlige kristendom kom der yderligere 3 teologiske dyder til:

  1. Tro
  2. Håb
  3. Kærlighed

Tænk hvor dejligt det ville være at sidde i kirken og blive belønnet i et væk: “Jens-Jørgen, hvor er det skønt at høre, du har så høj en retfærdighedssans. Else behøvede heller ikke at tænde det sidste lys, når du nu havde mast dig så fint foran”. Eller “I dag beder vi for håbet. Håbet om at de, der lyder bedst, når de synger i et kor med over 300 mennesker, vil være gode til at sætte sig på de bagerste stole.”

Manne har fået lov til at være hovedperson i den første dyd. Den bliver leveret fra skitse til færdigt produkt og fortolker TRO:

Og så den endelige:

Hav en fantastisk fredag.

Hilsen Stine

Author

stine@xn--blogogbger-6cb.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

De 7 dyder - håb

april 5, 2021