Bogserier der ikke levede op til mine forventinger

Jeg kan godt lide at læse serier. Når en historie virkelig er god, er det svært at afslutte bogen og vide, man aldrig mere skal være en del af personernes liv. I en serie åbnes døren igen med næste bog og næste bog igen, og for mit eget vedkommende er jeg som regel mættet, når serien er slut. De mest geniale forfattere af serier laver spinoffs, hvor hovedpersonerne fra serien optræder som bipersoner eller lige har en hurtig gæsteoptræden, og på den måde lukkes deres historie helt.

Som følge deraf har jeg læst en del serier. Der er virkelig meget skidt og kanel imellem. Der er hele serier, der er dårligt skrevet – ud fra min standard. Og så er der andre, hvor det er tydeligt at forlaget har presset en forfatter til at skrive videre, selv om de ikke har været klar. Det trækker hele serien ned og man husker kun den dårlige bog. Jeg bebrejder ikke forfatteren. Jeg ved godt, hvilket pres de er under nogle gange. Der er jo ingen mennesker, der med vilje sender noget dårligt arbejde ud, når de godt ved, det er dem selv, der ender med at blive tilsvinet flere år efter. Jeg ville ønske, nogle af forlagene var bedre til at tage sig af deres forfattere i stedet for at tænke i profit. Og i stedet for at presse forfatteren til absolut at skrive næste bog i serien på x antal måneder, kunne man jo sende sin forfatter en uge på inspirationskursus i meditation, yoga, akvarelmaling eller et eller andet, der måske kunne sparke en kreativitet i gang.

Når jeg vinder 400 milliarder i lotto, starter jeg et forlag med fokus på forfatteren. Eller noget…

Her er 5 serier, hvor det gik ned af bakke på et eller andet tidspunkt undervejs. Hvor jeg synes, det er tydeligt, der har været for meget pres fra forlaget.

  1. Sophie Kinsella – Shopaholic-serien: Hvor mange er der efterhånden i den serie? 78? 9 åbenbart. Jeg stoppede efter nummer 5, hvor det blev alt for tydeligt at de kun skrives, fordi der er penge i det
  2. Sarah Crossan – Breathe: Den starter supergodt med en rigtig god dystopisk historie. Nummer 3 var virkelig hastet igennem og jeg var nødt til at springe adskillige sider over for at komme igennem den uden mine tæer blev permanent tåkrummet
  3. Becca Fitzpatrick – Hush hush: Jeg læste den, dengang alle skulle skrive engle-romaner. Jeg var helt vild med etteren, toeren var også ok, men så stoppede den gode historie virkelig. Jeg læste serien færdig, men jeg ville ønske jeg ikke havde gjort det, for jeg husker kun, hvor skod den endte med at være
  4. Shelby Mahurin – Serpent &Dove: Jeg var virkelig vild med etteren og glædede mig SÅ meget til toeren. Den droppede jeg så efter 50 sider. Den virkede som om, det var en anden forfatter der var indenover. Sproget var dårligt og vildt usandsynligt, man ville have brugt brugt i den setting. Jeg læser IKKE andre bøger i den serie
  5. Alys Arden – The Casquette Girls: Lidt samme historie som Serpent & Dove. Jeg elskede de to første. Treeren begyndte at blive ringere og 4’eren…ja det blev så ikke bedre. Den er langtrukken, den klassiske kærlighedstrekant er stadig aktiv og begyndt at blive lidt slidt. Jeg ved ikke, om jeg læser 5’eren. Måske bare spoilerne, så jeg slipper for at lide med en hel bog, der burde fylde 80 sider

Hav en fantastisk mandag

Hilsen Stine

Author

stine@xn--blogogbger-6cb.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *