Battle of the ages – bøger min mor og jeg begge læser

Først og fremmest er det udelukkende et indlæg om krimier. Jeg ved ikke, hvad det er der sker, men man ved bare, ens forældre har nået pensionistniveauet, når de begynder at høre opera og kun læse krimier. Også selvom de er i slut50’erne. Jeg læser også selv krimier, men de udgør nok 20% af de bogtyper, jeg læser. Pensionsmodne forældre udbryder jo i spontan brand, hvis de så meget som kommer til at røre en bog, der ikke er en krimi.

Som følge deraf har min mor og jeg nogle forfattere, vi begge er ret glade for. Og i nogle af tilfældene er det en konkurrence om, hvem der får læst bøgerne først. Det er mig en glæde at meddele, at jeg vinder i nogle af tilfældene, fordi jeg køber dem på Amazon på engelsk, så snart de udkommer. Den engelske udgave er så meget bedre. Desværre vinder min mor nogle af de andre. De svenske for eksempel, fordi jeg fatter nada svensk, og hun ligger jo nærmest i kø foran den digitale boghandel for at få dem, så snart de udkommer. Selvfølgelig kun for at vinde over mig.

Jeg har fundet 5 krimier, vi battler om at få læst først. Fælles for alle krimierne er, at de er så gode og velskrevne, at vi helt automatisk læser alle bøger, forfatterne skriver. Vi har begge læst alle bøger af forfatterne (med det navn, ikke nødvendigvis andre pseudonymer) og er helt vilde med dem. Desværre ligger min mor på førstepladsen, men man må jo også lige tænke på, der er en skjult verdensagenda blandt pensionisterne om at få læst alle krimier i verden hurtigst muligt. Sikkert så de kan få tid til opera og Barnaby…

Karin Slaughter – Will Trent-serien: Den læser jeg før min mor, fordi den udkommer på engelsk. Jeg har Karin Slaughter på watchlist og så snart der udkommer en ny, forudbestiller jeg den. Jeg har den nyeste liggende på min Kindle, min mor ved slet ikke den er udkommet MUHAHAHAHA

Lars Kepler- Joona Linna-serien: Her fører min mor bortset fra en gang, hvor jeg ved et tilfælde fik fat i bogen før min mor. Jeg kan ikke huske hvorfra, men betragter det som et mirakel. Ve dig, som kommer i vejen for en pensionist på jagt efter en krimi

Eriksson & Sundquist – Kihlberg Zetterlund: Her fører min mor også, fordi den hører under nordiske krimier, jeg ikke kan læse først på orioginalsproget. Det er lige før, det der det værd at blive flydende i svensk, så jeg kan komme på førstepladsen i denne episke konkurrence om at få læst krimier først

Michael Katz Krefelds Ravn-serie: Også en sejr til pensionisten. Hun har garanteret lavet en pensionistaftale med forlaget bare for at slå mig

Robert Galbraiths Cormorran Strike-serie: Her fører jeg STORT!! Endelig!! Det er også den serie, vi allerallerbedst kan lide og derfor er det endnu større, at jeg fører. Jeg klapper lige mig selv på skulderen i stolthed. Desværre fører min mor i at se serien

Læser du nogle af de samme bøger som din mor? (IKKE DIG MOR)

Hav en fantastisk mandag – fedt at jeg slipper for at vande have

Hilsen Stine

Author

stine@xn--blogogbger-6cb.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Mine 5 bedste kogebøger

april 29, 2021

5 funfacts om Torino

maj 4, 2021