5 klassikere jeg hader

Der er efterhånden mange bøger, der er blevet udnævnt til klassikere. Jeg ved ikke, hvem det er, der har udnævnt dem, men man får nogle gange fornemmelsen af, det er nogle selvudnævnte litteraturkritikere, der udelukkende læser bøger med lix over 55. Og hvad er egentlig en klassiker? Det Kongelige Bibliotek definerer det som “Et litterært værk, der på tværs af tiden og hen over landegrænser, formidler en erfaringsdannende kunstnerisk oplevelse”.

Det er jeg til dels enig med dem i, det er jo en ret bred definition. Men hvorfor kan en klassiker ikke bare være en bog, der er kendt og elsket igennem generationer og som ikke nødvendigvis er et stort erfaringsdannende, kunstneristisk værk? Som måske bare er et tidsbillede eller en god historie? I min verden er det kunst, hvis modtageren er blevet følelsesmæssigt berørt af oplevelsen. Og så er jeg ligeglad med, om det er Tude-Marie, Krig og Fred eller Den Store Gatsby.

Jeg har set en del lister med klassikere. Og læst de fleste. Majoriteten af de bøger, der er på listen, er jeg enig med. Der kunne godt være flere på, fx “Pigebørn” af Louise Alcott, men det er vist sit eget indlæg. Og så er der de bøger, som jeg aldeles ikke synes, skal være på listerne. Og nu er det jo en helt personlig sag, hvordan man har det med det. Jeg synes også det, er helt i orden, andre elsker de bøger, jeg hader; men nu er det jo min liste og min holdning.

Jeg har på stort set alle lister set de nedenstående 5 bøger. De fire af dem er jo dybt forfærdelige (synes jeg). Den sidste har jeg et meget ambivalent forhold til, men det skyldes mine læreres tortur af bogen og faktisk slet ikke bogen. Jeg synes bestemt ikke, de burde være på nogle lister over bøger, man skal have læst. Medmindre man gerne vil dø en alt for tidlig død af kedsomhed.

Her kommer de fem bøger:

  1. Martin Andersen Nexø – Pelle Erobreren: Jeg har læst bogen og set filmen. Jeg ved ikke hvad der var værst, men begge dele var en lidelse udover enhver beskrivelse. Og da min dengang 15-årige skulle læse bogen i 9. klasse og brokkede sig konstant, kunne jeg ikke rigtig sige til ham, den blev bedre senere. DET GØR DEN IKKE! Hellere Karnov end Pelle Erobreren
  2. Franz Kafka – Forvandlingen: Altså hvis man nu er til LSD og psilocybin, er det sikkert en virkelig god novelle fuld af mening. Men hvis man nu læser den, ædru vel at mærke, i gymnasiet, så er den virkelig langt ude og decideret underlig. Jeg har læst flere af Kafka og de er alle sammen underlige. Jeg forstår virkelig ikke, hvorfor de hører under klassikere. Klassikere for stofmisbrugere, måske.
  3. Ernest Hemingway – Den gamle mand og havet: Endnu en virkelig, virkelig kedelig bog. DEN ER SÅ KEDELIG! Jeg læste den, da jeg var hos min far på Grønland, fordi der ikke var en skid at lave, når det var snestorm udenfor. Og det gjorde jeg så aldrig igen. Jeg vaskede hellere op end at læse andre af de bøger, han havde stående af frygt for, jeg ville dø af kedsomhed som 11-årig
  4. Karen Blixen – Den Afrikanske Farm: Læst og set film. Hvis man har set “Kika og Bob”, så er det nu, der råbes “Keeeed’lig”. Jeg så filmen sammen med min mor i biografen, og på en måde var det godt, der var indlagt pause i filmen, fordi alle så ud som om, de trængte til at vågne fra deres dvaletilstand inde i salen, men på den anden side gjorde det bare aftenen endnu længere. Seriøst en af de længste aftener i mit liv. Det eneste oplivende moment i filmen frem for bogen var Robert Redford.
  5. William Golding – Fluernes Herre: Den er faktisk slet ikke slem og burde ikke stå her, men jeg har hadet den i mange, mange år og ikke tålt synet af den. Jeg læste den selv som 13-årig og var blæst væk af historien. Det var en af de bedste bøger for mig, nogensinde, dengang. Så syntes min dansklærer i 9 klasse, vi skulle læse den. Det foregik ved, vi læste passager højt og gennemfortolkede passagen i detaljer. Gerne i flere timer. Jeg mistede fuldstændig overblikket og den gode historie. Lost in translation. Så skulle vi gudhjælpemig læse den i engelsk på gymnasiet. Og der koncentrerede vi os ikke om historien, men sproget. HVOR VAR DET FORFÆRDELIGT! Jeg hadede den efter de to oplevelser. Og hvor er det latterligt at to stupide lærere, der er totalt fejlcastede til deres gerning, totalt ødelagde en af de bedste bøger, der er skrevet. Hunger Games er en svag efterligning af Fluernes Herre, selv om jeg synes, det er nogle gode bøger. De når ikke originalen til sokkeholderne, den er SÅ velskrevet. Så kun på listen på grund af to lærere og deres manglende evn til at formidle en god historie. Faktisk skal lærerne på listen, men så bliver jeg bare sagsøgt for injurier og tilsvinelse.

Hav en fantastisk mandag.

Hilsen Stine

Author

stine@xn--blogogbger-6cb.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Manne og Mandse#14

maj 19, 2021