Sommerferie med din teenager

Så er skolen slut og alle børnene har ferie. Men er de hjemme? Det er jo svært at vide, om teenageren er hjemme med den adfærd, de har i deres naturlige habitat.

Inden du begynder at bekymre dig for meget, har du her 8 tegn på, din teenager faktisk er hjemme.

  1. Der er underligt stille indtil kl. 14. Som stilhed før stormen
  2. Kl. 14 finder du ud af, du ikke har noget mad i huset, selv om du lige har købt ind. Det bliver meddelt dig med lydstyrke på 120 db
  3. Du løber hele tiden tør for toiletpapir
  4. Der er optaget på toilettet hele tiden
  5. Din elregning er fordoblet og vandregning halveret. Der er ingen grund til at gå i bad, når man ikke ser andet end en skærm og sin dyne
  6. Tøjvask er minimeret. Teenagerne lever i underbukser og en eller anden form for top. Samme sæt hver dag, vel at mærke
  7. Deres hvilepuls er lige så lav som en bjørn, der lige er gået i hi. Hold et spejl op foran deres mund for at checke, om de er i live. Det eller hvisk ind i deres øre, du har har købt 6 romkugler
  8. Kl. 22 ved du med sikkerhed de er i live. Indtil kl. 03.00. Studenterfester go home. Rockkoncerter go home.

Hav en fantastisk mandag og nyd din teenager.

Hilsen Stine

Author

stine@xn--blogogbger-6cb.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *